Bach Blomster Remedier
Mærker du angst, stress, forvirring, manglende overblik, udmattelse, svært ved at mærke dig selv, stiller store krav til dig selv, er selvbebrejdende?
Så kan Bach terapi være det helt rigtige for dig!
Bach blomsterremedier er 100 % naturlige og har været anvendt siden første halvdel af 1930. I dag bruges de af millioner af mennesker i over 45 lande, mennesker i alle aldre, fra nyfødt til gammel. De anvendes også til planter og dyr.
Bachremedierne er energiessenser af højtvibrerende blomster eller knopper af planter, buske eller træer. De virker på de subtile planer, dvs. på dine følelser, dine tanker/overbevisninger, din livsenergi (meridianerne) og dermed indirekte på den fysiske krop.
Jeg tilbyder Bach terapi som supplement til trivselssamtaler i min praksis.
Bach remedierne afbalancerer på fineste måde ubalancer i vores følelsesliv. De får ikke følelserne til at forsvinde, men vi bliver bedre i stand til at håndtere følelserne, da disse ikke tager overhånd. Derved agerer man anderledes, der sker en bevidsthedsforandring og et uhensigtsmæssigt mønster kan brydes.
Således afbalancerer samtalen og Bach dråberne dine følelser og giver dig visdom til selv at tage nye skridt i verden.
Bach terapi styrker din selvindsigt og bevidsthedsforståelse.
Bach terapi tilbydes som forløb.
Formålet med remedierne er at understøtte personens kamp mod sygdom og stress ved at behandle uroen, ængstelsen, depressionen, traumet eller andre følelser, der skaber ubalance og som blokerer for fysisk helbredelse.
Jeg blander remedierne, således at de passer til dig i den følelsesmæssige udfordring du står i.
En flaske rækker ca. i 3 uger.
Bach remedierne indtages som dråber under tungen eller i et glas vand. 4 dråber à gangen.
Jeg har mange års erfaring med at anvende remedierne til alle aldersgrupper samt til dyr.
Bach remedier anbefaling:
”Dråberne virker tydeligt på mit nervesystem. Da jeg kom i Bach terapi første gang, havde jeg mange bekymrende tanker og en del angst, som havde bygget sig op over tid. Bl.a. angst for at hallucinere, altså se ting, som ikke var der. Da jeg indtog dråberne første gang, mærkede jeg en kraftig afslapning i mit nervesystem. Det føltes, som om at jeg ikke havde slappet af i ét år. Jeg anvender stadig Bach remedier, idet jeg oplever, at det er meget udviklende for mit sind. Jeg anbefaler dråberne varmt.”
Ung kvinde 27 år.
Citat:
“Sundhed er vor arv, vor ret. Det er den fuldstændige og fuldkomne forening mellem sjæl, sind og krop; og det er ikke et uopnåeligt mål, men noget så enkelt og naturligt, at mange af os har overset det.”
Dr. Edward Bach
(1886-1936)
Historie
Dr. Bach opdagede 38 remedier (Bachs Blomsterremedier), hvor hver enkelt blomster remedie sigter på at afbalancere en specifik følelsesmæssig og mental tilstand. Endvidere udviklede Bach en kombination af fem af remedierne beregnet til vanskelige og krævende situationer, som han kaldte Rescue Remedy (Nødhjælpsremediet). Sælges i Matas.
Dr. Bachs filosofi er, at sygdom, på nær nogle få undtagelser, er en konflikt mellem personlighed og sjæl – vi har ikke lyttet til vores indre stemme. Noget vi let glemmer i vores fortravlede hverdag. De samfundsnormer vi lever med i dag, kræver konstant tilpasning – alting skal helst gå hurtigt. Det gør det vanskeligt for os at høre vor sjæls stemme, som har svært ved at trænge igennem vores forestillinger/tankeformer om, hvad man skal, bør eller må m.m.
Hvert enkelt remedie afbalancerer en specifik uhensigtsmæssig følelsesmæssig eller mental tilstand. Remedierne virker ved at transformere en ubalance til en positiv kvalitet.
Se venligst denne hjemmeside for mere information